Dødsstraf for at tale i mobiltelefon
I Nordkorea er det nu en krigsforbrydelse at tale i mobiltelefon. Straffen kan være arbejdslejr eller henrettelse.
Imens mobiltelefonerne sprøjter ud fra samlebåndene i Sydkorea, har naboen Nordkoerea fundet endnu en måde at gøre livet surt for sine indbyggere: Som en del af landesorgen oven på Kim Jong-Ils død, er det de næste 100 dage forbudt at bruge sin mobiltelefon.
Og det er ikke bare forbudt, men strengt forbudt. Hvis nogen af indbyggerne i diktaturstaten formaster sig til at trodse forbudet og snakke i mobiltelefon, betragtes forseelsen som en krigsforbrydelse, hvilket kan udløse både arbejdslejr og dødsstraf.
I praksis kommer forbuddet dog næppe til at gøre dagligdagen ret meget sværere for den undertrykte befolkning, da meget få nordkoeranere har en mobiltelefon.
Den gennemsnitlige månedlige indkomst for indbyggere i Nordkorea er nemlig på ca. 1 dollar. Og selv om man skulle man være blandt de få, som har råd til en mobil, er det endnu færre, som i det hele taget kan få lov til at anskaffe en.
Det skønnes, at kun fem procent af befolkningen i Nordkorea ejer en mobiltelefon.
